Kære forældre og
kære elever.
Nu er det
simpelthen ved at være slut for mig her på Viborg private Realskole, og
i den anledning vil jeg gerne sige tusind tak til jer forældre, og ikke
mindst til jeres kære børn, for 15 fantastiske år her på skolen.
Når jeg kigger
tilbage på alle årene, så synes jeg godt, at jeg kan tillade mig at
sige, at der i de 15 år er sket rigtig meget på Viborg private
Realskole. Faktisk synes jeg, at der i dag står en rigtig fin og flot
skole, der indholdsmæssigt og bygningsmæssigt lever op til de krav, I og
vi kan forlange og forvente.
Det har været
fantastisk at være med til at udvikle skolen til det, den er i dag,
sammen med superdygtige kolleger, kompetente bestyrelsesmedlemmer og
ikke mindst jer og jeres skønne børn.
Der er specielt
et område, jeg gerne vil gøre opmærksom på her på falderebet. Nemlig på
alle de vidunderlige indskrivningssamtaler jeg har haft med jer og jeres
børn. Jeg har i den grad nydt at kigge jeres børn i øjnene, høre på alle
deres forventninger og forklaringer til et skoleskift, - eller bare
sidde lige så stille og roligt og synge alfabetsangen eller tælle fra 1
til 10 sammen med de helt små drenge og piger.
Der har bare
været så mange dejlige indskrivningssamtaler. Tak for dem kære forældre
og elever.
Som I måske har
set i den lokale presse eller på skolens hjemmeside, afholder
bestyrelsen en afskedsreception på skolen fredag den 29. januar kl.
14.00 – 17.00.
I og jeres børn
skal vide, at jeg vil blive utrolig glad for, hvis I har tid og mulighed
for at kigge forbi, så vi kan sige pænt farvel til hinanden.
I uge 6 vil jeg
også lige gå rundt i alle klasserne for at sige helt farvel til
eleverne.
De kærligste
hilsner

Peder Grene