|
Kære forældre
og elever.
Viborg, den
8. december 2009
Under normale
omstændigheder ville vi sende en orientering til
de enkelte klasser, når vi er nødsaget til at
ændre i lærerpåsætningen.
Denne gang
har vi valgt en samlet orientering til alle, da
den aktuelle situation berører en stor del af
skolens elever.
Der har været
tilfælde af den berygtede influenza A over hele
Danmark – også på Viborg private Realskole.
Som følge af
dette og anden sygdom har der været vikardækning
på i en del af klasserne.
Aktuelt har
vi desværre flere tilfælde af alvorlig sygdom,
så der vil også i den kommende periode være
klasser, hvor vi er nødt til at finde andre
løsninger.
Vi vil
selvfølgelig forsøge at tage hånd om disse
problemstillinger på bedste vis, og vi
appellerer til jeres tålmodighed og forståelse.
Vi gør det så
godt, som vi overhovedet kan.
Vi vil her
gøre opmærksom på følgende ændringer:
Tanja
Mikkelsen Riech er med en kompliceret graviditet
gået på barselsorlov før tid.
Det betyder,
at Tanjas matematikhold fremover vil blive
undervist af skolens nye matematik- og
fysiklærer Helle Haagensen.
Helle bliver
desuden matematik- og primærlærer i 1.x.
Tanjas
biologihold bliver overtaget af følgende:
7.y: Helle Haagensen
7.z: Jacob Folmand
8.v: Helle Haagensen
8.z: Kristian Andersen
9.v: Jytte Melvej / Nina
Juul Nielsen
9.x:
Jacob Folmand
9.y:
Jacob Folmand
9.z: Kristian Andersen
Vi er rigtigt
kede af at meddele jer, at Jytte Melvej torsdag
aften fik en blodprop i hjernen, men lad os
hurtigt få fortalt jer, at Jytte efter
omstændighederne har det godt. Det er vi
utroligt glade for, men samtidig må vi nok
konstatere, at Jytte er sygemeldt de næste tre
måneder.
Vi har været
så heldige, at det har kunnet lade sig gøre at
ansætte Nina Juul Nielsen til at dække Jyttes
timer.
Nina er i
øvrigt tidligere elev på skolen – og
selvfølgelig læreruddannet med blandt andet
dansk som linjefag.
Pr. 1. januar
kan vi desuden byde velkommen til Christina
Meidal, som kommer fra en stilling på Højslev
Skole, hvor hun har været lærer i en del år.
Christina skal blandt andet videreføre Hans-Jørn
og Stines geografitimer, desuden skal hun
undervise i dansk og specialundervisning.
Skolens
(anden) nye fysik- og matematiklærer hedder Eva
Jensen. Eva kommer fra en mangeårig ansættelse
på Levring Efterskole, og hun er den nye
matematiklærer i 4. og 9. klasse, hvor hun
erstatter Stine Kristensen.
Herudover
skal Eva undervise i fysik og naturfag.
Sikke en
omgang, men vi glæder os til det nye år, hvor vi
kan byde de nyansatte velkommen på Viborg
private Realskole.
Som tidligere
oplyst holder skolen juleafslutning lørdag d.
19. december.
Skoledagen
starter kl. 08.00, men kommer jeres bus lidt
senere, er vi indforstået med det.
Kl. 09.30 går
vi sammen i Domkirken, hvor julegudstjenesten
begynder kl. 10.00.
Vi forventer,
at gudstjenesten er færdig ca. kl. 10.30.
Herefter har
eleverne juleferie.
De elever i
indskolingen (bh.kl. – 3.kl.), der ikke hentes
af deres forældre ved Domkirken, følges med
deres lærere tilbage til skolen.
Derefter har
de også fri – og for god ordens skyld – SFO’en
har ikke åbent.
Vi ser frem
til at se jer i Domkirken lørdag d. 19. december
kl. 10.00.
Venlig hilsen
Lisbeth
Rose-Hansen og Peder Grene |